Koncert - Sct. Pauls Cantori

Koncert - Sct. Pauls Cantori

Koncert - Sct. Pauls Cantori

Lørdag 16. maj 2026, kl. 16:30
Domkirken, Algade 40, 9000 Aalborg

Musikken indebærer både skønne, meditative og refleksive stemninger, og publikum vil til koncerten kunne opleve kontrasten mellem det dissonerende og det mere ”sangbare”, mellem tæt og stor klang, og gennem et bredt udvalg af værker. 
Selve programmet forener både ny og traditionel vokalmusik. Centralt i programmet står Francis Poulencs ”Messe i G-dur”. Dette værk der består af i alt 5 satser, skaber et rum med plads til eftertænksomhed i en urolig verden og til bønnen om fred. Sidste sats er det bevægende Agnus Dei, som indledes af en ren og klar sopransolist, der nærmest skaber en æterisk overjordisk stemning. Satsen sluttes med ordene ”Dona nobis pacem” – Giv dem din fred, frembåret af den lyse sopranstemme.
Værket omsluttes af håbefulde forårstoner, herunder sange af Wilhelm Peterson-Berger og folkeligt genkendelige, danske forårssange, som forhåbentligt sender publikum ud i forårsaftenen med en følelse af ro og håb.
Endelig bidrager solister fra Cantoriet samt koncertorganisten David Schmidt til programmet.
David Schmidt vil spille uddrag af Olivier Messiaens imponerende orgelværk: L´ascension (Kristi Himmelfart).
Sct. Pauls Cantori består af yngre professionelle sangere, som fortrinsvis er sangstuderende eller uddannede sangere ved Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Universitet.
Cantoriet medvirker ved alle kirkelige handlinger i Sct. Pauls Kirke og har en flittig koncertvirksomhed, hvor bl.a. kirkemusikkens store oratorier for solister, kor og orkester opføres - herunder Händels ”Messias”, Brahms ”Requiem” samt Mozarts "Requiem".
Cantoriet har faste samarbejder med flere af landsdelens førende orkestermusikere og ensembler som Randers Kammerorkester, Århus Sinfonietta samt musikergrupper fra både Aarhus og Odense Symfoniorkester.

Dirigent, Thomas Kristian Nielsen, der er organist og kantor ved Sct. Pauls Kirke, Aarhus.
Organist, David Peter Schmidt
Sct. Pauls Cantori


 

Koncerten varer ca. 1 time

Entré: 100 kr. plus gebyr

Billetter købes via www.ticketmaster.dk eller i døren.

Du vil måske også kunne lide...

Vores hjemmeside er stadig under opbygning.

Ring eller skriv til kontoret, hvis der er noget, du ikke kan finde.

budolfi.domsogn@km.dk 9812 4670

 

Budolfi Kirke Aalborg

Gammel Torv 4,

Aalborg, 9000

 

GLN (EAN) 5798000859401
CVR 57959215 

Kirken er åben sep.-maj kl. 10-15 på hverdage, lørdage kl. 10-12.

I perioden juni-aug. kl. 10-16 på hverdage og lørdage kl. 10-14.