INFO

BUDOLFI KIRKE, AALBORG DOMKIRKE

Kirken er åben september-maj kl. 10-15 på hverdage, lørdage kl. 10-12.

I perioden juni-august kl. 10-16 på hverdage og lørdage kl. 10-14.

 

Kirken lukker efter højmessen om søndagen.

 

Sommersøndage er kirken åben for besøgende kl. 12-15 og der er guide til stede - se de udvalgte datoer i kalenderen.

Nærbillede af marmorenglehoved med vinger på kirkeinventar.

DÅB
Dåb aftales med kordegnekontoret på telefon 9812 4670, ikke per e-mail.

 

I Budolfi Kirke holder vi dåb søndage i højmessen kl. 10.00.

Derudover er der dåb i Klosterkirken den sidste lørdag i måneden, dog er der visse måneder, der ikke er inkluderet - se i kalenderen eller ring til kontoret.
Navnet på barnet samt navne og adresser på mindst 2 og højst 5 faddere sendes på budolfi.domsogn@km.dk. Send ikke cpr. nr.
Fadderne behøver ikke at være medlem af Den Danske Folkekirke, men skal selv være døbt med en kristen dåb.
Forud for dåben har forældrene en samtale med den præst, der skal døbe barnet.

 

 

VIELSE

I kan blive gift i folkekirken, når mindst en af jer er medlem og har tilknytning til sognet.

 

Tilknytning dækker:

1) tidligere har haft bopæl i sognet,

2) har nære pårørende, der aktuelt bor i sognet, 

3) døbt/konfirmeret i en af vore kirker.

 

Man kan finde ud af, hvilket sogn en adresse hører til ved at slå den op på denne side: sogn.dk (skriv adressen i nr. 2 søgefelt)



Dato for vielsen aftales med kirkekontoret på tlf. 9812 4670, ikke per e-mail. Vielse kan tidligst bookes 1 år forud. Vi skal bruge prøvelsesattest samt 2 vidner (navne og adresser), som skal være til stede ved vielsen. Prøvelsesattesten skal afleveres på kirkekontoret – eller sendes via sikker e-mail.
Før vielsen taler brudepar og præst om salmer, vielsesritualet og andre praktiske spørgsmål.
I kan søge inspiration og hente salmetekster på dendanskesalmebogonline.dk

 

Navneændringer der foretages i forbindelse med en vielse er gebyrfri såfremt ægtefællerne opnår en form for navnefællesskab. Navneændring søges via borger.dk

 

 

 

 

KONFIRMATION
Konfirmander fra Klostermarksskolen bliver konfirmeret i Budolfi Kirke.

Konfirmationen i 2026 bliver afviklet:


Lørdag den 11. april: 7. A kl. 9.00 og 7. B kl. 11.00


Søndag den 12. april: 7. C kl. 10.00

 

OBS konfirmationer bliver afholdt den første weekend efter påske.

 

 

HØJMESSE - Hver søndag kl. 10.00 i Budolfi Kirke
Har man behov for en bil for at komme til gudstjeneste, er der mulighed for at benytte kirkebilen. Henvendelse herom til kirkekontoret, tlf. 9812 4670, hverdage kl. 10-13.

 

KLOSTERKIRKEN er den anden kirke i sognet, hvor der afholdes gudstjenester, dåb, vielser, samt koncerter, og den er kun åben under disse. Se KALENDER. Indgang fra C.W. Obels Plads, gennem klostergården. Klosterkirken er en integreret del af Aalborg Helligåndskloster og i sommerperioden indgå i rundvisningen på klostret.

Buet murstensindgang til klostergård med potteplanter.

 

 

AFTALER, PERSONREGISTRERING m.m.
Kirkekontoret kan hjælpe vedr.: udskrivning af attester, aftaler om kirkelige handlinger, spørgsmål om fødselsanmeldelser og faderskab, navngivning, navneændring. 

 

Digitale anmeldelser: Attestbestilling, ansvars- og omsorgserklæringer, navngivning, navneændringer og dødsfald indtastes på www.borger.dk

 

Sikker e-mail: følsomme oplysninger, som f.eks. prøvelsesattest, ind- og udmeldelse af folkekirken (CPR-nr.) skal sendes sikker via dette link. Du skal logge på med NemID. I feltet “Hvem vil du kontakte” skriv: budolfi.domsogn@km.dk

 

Logo: Folkekirken, 'En del af Folkekirken'.

 

MELD DIG IND I FOLKEKIRKEN (skal ske i bopælssogn, skriv din adresse i sogn.dk for at se bopælssogn)

Genindmeldelse: Du har meldt dig ud, men ønsker nu at genindmelde dig. Skriv en besked via sikker-mail, hvor du anfører, at du ønsker at genindmelde dig. Beskeden går videre til præsten og du modtager en ny attest i din e-boks, når medlemskabet er registreret. Skriv gerne et telefonnummer i beskeden, hvis vi skulle have behov for at kontakte dig.

 

Indmeldelse: Du er ikke døbt eller er døbt i udlandet. Kontakt en af vore præster. Efter jeres samtale bliver du henvist til kontoret.

 

Er jeg medlem?
Er du i tvivl om, om du er medlem? Så log ind på borger.dk med NemID og slå op i CPR (Samfund og rettigheder/Medlemskab af folkekirken/Registerindsigt CPR). Her kan du se, hvornår du er indmeldt og/eller udmeldt.